GUDP, der står for Grønt Udviklings- & Demonstrationsprogram, giver økonomisk støtte til projekter inden for hele fødevaresektoren i Danmark.
Målet for programmet er at fremme en grøn og økonomisk bæredygtig udvikling i hele fødevaresektoren – fra primærproduktionen i landbrug, fiskeri og akvakultur over forarbejdning til afsætningsleddet.
På Madens Folkemøde 2024 kan du opleve nogle af de projekter, der har fået støtte fra GUDP. Se, smag og duft til nogle af GUDP-projekternes nye, bæredygtige fødevarer.
Du kan også møde programmets bestyrelse og sekretariat og høre mere om, hvem der kan søge, og hvordan man søger, støtte til et projekt i GUDP.