Tak til alle, der udfyldte vores evaluering: Her er, hvad vi har lært om Madens Folkemødes gæster
Hvert år sender vi en evaluering af Madens Folkemøde til vores gæster, så vi kan gøre din oplevelse bedre.
Vi har fået 576 besvarelser - tusind tak for det! Vinderen af de seks dejlige flasker crémant er fundet og kontaktet direkte.
Her er nogle nedslag fra årets evaluering:
- Vores gæster elsker mad og kan godt lide at holde sig opdaterede på nye tendenser. Og så kan de godt lige at lave mad derhjemme.
- Mange af vores gæster besøger Madens Folkemøde for oplevelsen som helhed.
- Debatterne og madmarkedet er noget af det, vores gæster er mest glade for.
- Langt de fleste synes, det var positivt at vi satte ind overfor engangsservice.
- 93% af gæsterne var tilfredse eller meget tilfredse med deres oplevelse på Madens Folkemøde. 94% vil sandsynligvis anbefale Madens Folkemøde til venner og familie.
Endnu engang tak for alle jeres besvarelser og de 300 idéer til, hvordan vi gør Madens Folkemøde endnu bedre.
Fakta om Madens Folkemøde
- Afholdes 15. maj – 17. maj 2024 i Nykøbing Falster. Det er sjette udgave af Madens Folkemøde.
- 10.000 gæster besøgte Madens Folkemøde i 2024.
- Danmarks vigtigste madbegivenhed med mere end 200 organisationer og virksomheder i programmet
- Madens Folkemøde er blandt andet støttet af Guldborgsund Kommune, Visit Lolland-Falster og Region Sjælland.