Tag en afstikker: Oplev Lolland-Falster

Tag en afstikker: Oplev Lolland-Falster

Oplev lidt mere af Sydhavsøerne, når du alligevel besøger Madens Folkemøde.

Engestofte Gods, der danner rammen om Madens Folkemøde, ligger i smukke og naturskønne omgivelser lige ved Maribosøerne - en af Sydhavsøernes to naturparker. 

Lolland og Falster byder på storslåede naturoplevelser, god gastronomi og enestående kultur. Sammen med Visit Lolland-Falster har vi udvalgt en række arrangementer og besøgsværdige steder på Lolland og Falster. Så kan du tage en afstikker fra din tur ned til Madens Folkemøde og opleve endnu mere af Sydhavsøerne. 

Smag på Sydhavsøerne 

Lolland og Falster er kendt for gastronomi i særklasse, hvor lokale råvarer spiller hovedrollen. Besøg lokale producenter, læg vejen forbi en af øernes mange spisesteder eller sluk tørsten i prisbelønnet øl og lokal vin. 

Se en guide til lokale spisesteder og gårdbutikker på Sydhavsøerne her.

 

Gastronomi-guide

Gå i Lolland-Falsters kulturelle fodspor

Besøge herregårde, slotte, kirker og fortidsminder. Oplev moderne kunst som Dodekalittens gigantiske stenskulpturer eller besøg et af landets ældste kunstmuseer. Kig forbi Lolland-Falsters gallerier og arbejdende værkstede, eller opsøg lokalhistorien på brandmuseer, møller og stormflodsminder. 

Se guiden til Sydhavsøernes kulturelle fodspor her:

Guide til enestående kunst- og kulturoplevelser

1. juni: Skonnerttur på Nakskov Fjord 

Nakskov Fjord er et helt enestående naturområde med mange store og små øer og en 7,5 km lang krum-odde kaldet Albuen. Kystlinjen er fyldt med betagende natur, skønne strande, fascinerende udsigter og Danmarks næstlængste og ikoniske badebro på 190 m ved Hestehovedet Strand. 

Gå en tur, hop i vandet fra badebroen eller tag på sejltur med Skonnerten Johanne, der sejler ud i fjorden torsdag 1. juni. 

Ombord kan du nyde vinsmagning og tapas, mens du nyder udsigten fra vandsiden. Vinene er fra den lokale producent, Østergaard Vin, og tapasanretningen er lavet af Restaurant Surt og Sødt på lokale råvarer.

Køb billet

3. juni: Nashville Nights på Søllestedgaard Gods

24 kilometer fra Engestofte Gods ligger et af egnens øvrige godser: Søllestedgaard, som ejes af familien Jørgensen og har været i familiens eje i mere end 200 år.

Denne aften lægger godset og den ombyggede hestestald ramme om en aften med dejlig mad og musik. Oplev 6 kunstnere fra England og USA, der tager Nashvilles musikalske traditioner med til Lolland.

Aftenen indledes med en 2-retters middag efterfulgt af koncert.

Du kan købe billet både med og uden middag. Priser fra 220 kr.

 

Køb billet

4. juni: Hestevognstur ved Maribosøerne og rundvisning på Krenkerup Bryggeri 


Hestevognstur, sejltur med Anemonen og frokost på Godstedlund

Maribosøerne er et enestående fredet naturområde, der byder på Danmarks mest ørige søer, unikt fugleliv, smukke herregårdslandskaber og spændende kulturhistorie.

Oplev det naturskønne område fra hestevogn og fra vandsiden. Turen starter på Maribo Torv, herfra kører I i hestevogn til Engestofte Kirke og videre til Hejrede Sø. Her serveres et glas vin fra Østergaard Vin, inden turen går til Godstedlund, hvor der serveres frokost.

Herefter går turen videre til Søholt, hvor I besøger den gamle barokhave, og kører  gennem skoven til Skelsnæs Pavillonen. Her holdes kaffepause med hjemmebag fra Bagergården i Maribo. Derfra går I ombord på turbåden Anemonen og sejler retur til Domkirken i Maribo.

Køb billet

Rundvisning på Krenkerup Bryggeri

Et stenkast fra motorvejen mod Falster og Sjælland ligger Krenkerup Bryggeri - et prisbelønnet bryggeri i naturskønne omgivelser. 

Den første søndag i hver måned åbner de dørene og inviterer på rundvisning i bryggeriets allerhelligste.

Lær om, hvordan de forskellige typer af kvalitetsøl får deres særlige egenskaber og karakterer. Bliv klogere på Krenkerups filosofi og metoderne, der giver en øl fra Krenkerup sin helt særlige karakter. Til sidst kan du naturligvis smage på nogle udvalgte øl fra Krenkerup Bryggeris sortiment.

 

Køb billet

Du kan se flere aktiviteter på Lolland og Falster i Visit Lolland-Falsters eventkalender her.