Planlægningen af årets folkemøde er i fuld gang

Planlægningen af årets folkemøde er i fuld gang

Og du kan stadig nå at tage del i samtalen!

Interessen for at være en del af Madens Folkemøde den 24. og 25. september er stor - og tak for det! 

Der er nemlig mange vigtige samtaler om vores mad, der skal tages, køkkenfærdigheder der skal formidles, samarbejder der skal indgås og madtanker, der skal sættes på vinger. Derfor inviterer vi alle med noget på madhjertet til at tage del i samtalen og bidrage til, at mad og fødevarer i Danmark ikke bare er noget, vi taler om, men noget der skaber jobs, liv og glæde i vores samfund.

I år forventer vi 5000 gæster fordelt på 2 dage og mere end 150 debatter, workshops, skuekøkkener, talks, sanketure og middage samt et stort marked med dygtige fødevareproducenter. 

Og så har vi en række nye tiltag i støbeskeen. Vi laver Iværksætterområdet med innovative startups fra fødevarebranchen, Planteriget der sætter scenen for grønne samtaler om økologi, bæredygtighed og planteproteiner og området Danske Dråber, hvor vi præsenterer dygtige drikkevareproducenter fra hele landet. 

Du kan stadig nå at tage del i samtalen - fristen er 1. juni
Tilmeld open call her

 

Ofte stillede spørgsmål

HVEM KAN BYDE IND? 
Alle med noget på madhjertet kan byde ind med debatter og aktiviteter til programmet. Debatten er nemlig bedst, når den er mangfoldig og nuanceret. 

KOSTER DET NOGET AT LAVE INDSLAG?
Det er gratis at lave debatter og aktiviteter på folkemødet. Vi har rammerne, I står for indholdet, herunder også udgifter til transport, oplægsholdere og materialer/råvarer. 

KAN MAN LAVE DIGITALE INDSLAG?
Nej. Vi er af den overbevisning, at vi har brug for at mødes og samtale og netværke. Derfor prioriterer vi at skabe gode og trygge rammer, så vi kan mødes på Engestofte Gods til september. 

HVOR MANGE GÆSTER DELTAGER?
Vi forventer 5000 gæster fordelt på fredag og lørdag. Vi afventer dog stadig de endelige udmeldinger fra regeringen. 

KAN JEG SÆLGE BILLETER TIL MIN AKTIVITET? 
Ja! I udgangspunktet vil vi gerne, at det er gratis for aktørerne at deltage i indslagene. Men det skal selvfølgelig hænge sammen for dig som arrangør. Tag fat i os, hvis du ønsker at sælge billetter. 


KAN JEG FÅ SPARRING TIL AT UDVIKLE MIN IDÈ?
Ja! Skriv til os, hvis du har brug for sparring og hjælp til at sammensætte dit indslag - vi hjælper hjertens gerne!