Du kan stadig nå at indsende forslag til program

Du kan stadig nå at indsende forslag til program

Om 2 dage - mere præcist den 3. februar - er der frist for tilmeldinger til årets program.

Madens Folkemøde er for hele Maddanmark. Derfor er vi på udkig efter dig, der vil på programmet og sætte vores mad under lup. 
 
Der er fem enkle måder, du eller din organisation kan deltage i årets folkemøde på.
Du kan:

  • Arrangere debat, samtale eller talk
  • Afholde en workshop, smagning eller skuekøkken i et af madværkstederne 
  • Booke en stadeplads på madmarkedet
  • Lave aktiviteter for børn og skoleklasser
  • Leje en aktivitetsstand for virksomheder og organisationer i madens verden

Fristen for at indsende forslag er 3. februar. Du kan læse mere og tilmelde indslag her.
 
Ambitionen med Madens Folkemøde er at danne ramme om en åben, ambitiøs og demokratisk samtale om, hvordan vi skal producere vores mad, og hvordan vi gør det på en bæredygtig måde. Sidste år deltog end 10.000 gæster, og programmet bød på 150 debatter, talks, samtaler, workshops, smagninger, middage, sanketure og et stort madmarked med over 70 kvalitetsproducenter.
 
Fakta om Madens Folkemøde

  • Madens Folkemøde foregår 2. - 3. juni 2023 
  • Afholdes i smukke omgivelser på Engestofte Gods på Lolland
  • Over 100 fødevarevirksomheder, producenter, madhåndværkere og organisationer bidrager med aktiviteter og madoplevelser. 
  • Folkemødet bliver til med støtte fra Nordea-fonden, Business Lolland-Falster, Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune og Region Sjælland.