Madens Folkemøde 2025 kommer til at strække sig over tre centrale pladser i Nykøbings bymidte: Torvet, Hollands Gaard og Kirkepladsen.

Gader og stræder derimellem inddrages også. Ligesom udvalgte områder ved havnen bruges til events, aktiviteter og parkering. 

Læs mere om de tre pladser nedenfor.

Torvet

Nykøbing Falsters smukke plads Torvet bliver centrum for aktiviteter, som handler om gastronomi, kokke og madlavning.

På Torvet finder man Køkkenscenen, hvor gæsterne via masterclasses og smagninger kan blive inspireret til at løfte kvaliteten af hverdagens måltider.

Torvet huser også en af årets store satsninger: Gastroteltet, som indrettes med 4 professionelle køkkener, scene og publikumspladser. I Gastroteltet afvikles tre store events.

Udover Gastroteltet og Køkkenscenen kan man på Torvet besøge udvalgte telte og aktiviteter samt udvalgte F&B-stande.

Hollands Gaard alle dage

Hollands Gaard huser Madens Folkemødes store madmarked og dermed de mange producenter og aktører, som sælger danske produkter og råvarer af høj kvalitet.

Her findes også Markedsscenen, som byder på en række indslag med smagninger og madhåndværk. 

I Hollands Gaard finder med også 2023beyond og deres store aktivitetsstand, som byder på workshops og smagsprøver med elever fra Baunehøj Efterskole.

 

Kirkepladsen alle dage

Den smukke, gamle og rolige kirkeplads bliver centrum for folkemødets debatter, samtaler og aktiviteter, der skaber eftertanke og refleksion. Her findes Folkemødescenen, Sundhedsscenen og Den Cirkulære Scene. Også Klosterkirken lægger hus til arrangementer og oplæg.

På Kirkepladsen findes også en alle de mange uddannelsesinstitutioner, som man kan besøge for at bliver inspireret til et arbejdsliv i madens tjeneste. Det vil også være muligt at købe mad og drikke.

Lørdag i Middeladdercentret

Lørdag kan små og store madører glæde sig til at få udfordret sine sanser og smagsløg samt deltage i historiske madaktiviteter i Middelaldercentret, som bl.a. byder på sildesaltning, interaktivt historisk mad-show, fortidens festmad, smagsprøver på middelalder øl og spændende madhistoriske fortællinger.