Mad er mere end mad. Mad er fortælling, erindring, fællesskab.

Vi har stirret os blinde på fedtprocenterne og fiberindholdet. Men har glemt, at når vi spiser et velsmagende måltid, falder der usynlige vitaminer ned i maden alene af den grund, at maden smager. Vores livsappetit skærpes. Vi får lyst til at leve længe og højt. Det samme sker, når vi spiser et måltid sammen med andre. Det kan godt være, at fedtprocenten skvulper på over 50, men de mennesker vi spiser med lægger gode mineraler i maden. Deres nærværelse og deres fortællinger bliver et kosttilskud.

Et måltid spist i et godt selskab giver en åndelig og fysisk mæthed. Vi skal ikke ende i jødedommens eller islams mange spiseregler. Vi skal turde spise for smagens skyld og selskabets skyld og med en kildrende fornemmelse i os af, at maden i hvert eneste måltid løftes op i himlen eller også er det himmel, der falder ned i maden. Eller for at sige det på en anden måde. Taknemmeligheden over at Gud giver os mad på bordet, giver måltiden en dyb og stærk dimension.