- Madens Folkemøde
- LIDL Danmark
Vis mig din indkøbskurv – en samtale om forbrugerpræferencer på tværs af grænsen
- Fredag 14.00
- Nykøbing F. Teater Foyer
- Debat & samtale
- Detail
- Kultur
I denne modererede samtale dykker vi ned i de danske og tyske indkøbsvaner og ser nærmere på forskelle og ligheder på tværs af Femern Bælt. Med udgangspunkt i tre fysiske indkøbskurve – én fra hver side af grænsen – stiller vi skarpt på tre temaer: økologiske fødevarer, plantebaserede produkter og Fairtrade-certificerede varer.
Lyt med, når Head of Corporate Affairs i Lidl Tyskland, Hans Martin Hermann, og hans danske kollega, Claus Krogh, deler produkter, erfaringer og viden fra deres respektive markeder. For er der reelt forskelle når folk handler i Lübeck og i Nykøbing – og hvad siger det om os som forbrugere?
For at give et endnu bredere perspektiv har vi inviteret kyndige fagfolk fra Landbrug & Fødevarer samt Fairtrade Mærket Danmark til at bidrage med deres indsigt.
Vær opmærksom på at dette indslag foregår på engelsk.
Indslaget er en del af 'Madkulturel bro over Femern Bælt', som er støttet af Region Sjælland.