- Københavns Universitet - KU FOOD
Hvordan har fermenterede fødevarer formet dig, dit tarmmikrobiom og (måske) også din sundhed?
- Lørdag 11.00
- Sundhedsscenen
- Debat & samtale
- Forskning
- Gastronomi
- Sundhed
Fermentering har været brugt i tusinder af år til at producere fødevarer som brød, surkål, øl, vin og eddike. Vi mennesker bruger fermentering til omdanne råvarer til noget andet og skabe maden. Men meget tyder på, at samspillet mellem mennesket og fermenterede fødevarer også har formet os, og at vi mennesker genetisk er adapteret til at spise fermenterede fødevarer. Samtidig ved vi, at samspillet mellem mennesket og de mikroorganismer vi har i vores tarmsystem (”tarmmikrobiomet”) har stor betydning for vores sundhed. Ny forskning viser, at fermenterede fødevarer kan påvirke os og vores tarmsystem på en måde, der er større end summen af råvarer og de mikroorganismer, produktet indeholder.
Under indslaget ser vi nærmere på forholdet mellem os, vores tarmmikrobiom og fermenterede fødevarer – og smager lidt eksempler på fermenterede fødevarer for at få det hele til at glide lidt lettere ned.